BLOMKÅLSSUPPE - med smuldret rugbrød

Til 4 personer

 

2 store blomkål, uden blade

2 store kartofler, skrællede

1 løg

3 fed hvidløg, finthakkede

1 spsk. smør

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 l vand

3 laurbærblade

2 dl piskefløde

 

TIL SERVERING

1 spsk. smør

2 spsk. kapers

100 g mandler, hakkede

smuldret rugbrød (eller andet brød)

1 bundt brøndkarse

 

Hak blomkål, kartofler og løg groft, og læg dem i en stor gryde sammen med hvidløg, smør og halvdelen af olien. Varm langsomt op, til grønsagerne begynder at syde, hæld så vand på, tilsæt laurbærblade og salt og peber. Bring gryden i kog, skru ned, og lad det simre under låg i 10-15 minutter. Tag derefter gryden af varmen. Tag laurbærbladene op, tilsæt fløden, og blend suppen, til den er glat. Tilsæt eventuelt mere vand, til konsistensen er, som du foretrækker den.

Lav samtidig toppingen. Smelt smørret i en pande, hæld kapers, mandler og brødkrummer i, og steg blandingen i nogle minutter, til den er sprød. Drys den på toppen af suppen ved serveringen, og drys brøndkarse oven på.

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort